Home | Skolen | skolehistorisk samling
Skolehistorisk samling
Duborg-Skolen har en lang og stolt historie, og du kan gå på opdagelse i den - i vores skolehistoriske samling.
Her, helt oppe under taget, finder man afstemningsplakater fra 1920, forladegeværer med påsatte bajonetter fra 1800-tallet, indmurede breve fra tiden efter første verdenskrig og et hav af finurlige genstande, der indrammer vores nutidige forståelse af Duborg-Skolen som et dansk gymnasium i dag og gennem tiderne.
​​
Du er en del af historien
Få en fornemmelse af undervisningen for 100 år siden, når du står med obskure fysikapparater eller kostbare modeller af
grønlandske kajakker og konebåde, og lad fingrene løbe hen over en kanonkugle, der er fundet i ruinerne af Duborg Slot, og du vil opdage, at historien fortsætter rækker langt tilbage og peger lige så langt frem - og du er en del af den.