Med sine flotte bygninger og den maleriske beliggenhed højt over Flensborg Fjord har Duborg-Skolen flere gange tjent som kulisse for diverse spillefilm. Den seneste af slagsen er ARD-filmen "Die Schule am Meer", som i september og oktober har brugt skolen som setting for filmens handling. En del af optagelserne er foregået i skoletiden, og her kunne det godt føles lidt surrealistisk pludselig at skulle dele skolegården med statister og filmfolk foruden flamboyante skuespillere i diverse kostumer og med fuld krigsmaling.
En særlig oplevelse fik dog en flok af skolens lærere og elever, der deltog i optagelserne som statister. De har oplevet et par spændende, men også meget lange dage med optagelser fra 7.30-18.00, og de har fået et helt særligt indblik i den hverdag, der hersker på et tv-set. Vi glæder os til at se vores stjernefrø på tv snart!
Comments