top of page
Søg
JE

Skøn tur til efterskole for F8


Fredag, den 3/9 var 8.a og b heldige: Deres klasselærere Wencke og Jens samt skolevejlederen Stephie havde besluttet at give dem en oplevelse, de sent vil glemme, nemlig at prøve at være efterskoleelever for en dag. Til det formål fik hele flokken lov til at besøge Rejsby Europæiske Efterskole mellem Ribe og Skærbæk, og her sprang Duborg-eleverne ud i det sjove leben, der hersker på sådan et sted. Ud over at møde lærere og elever på skolen var der forberedt en masse aktiviteter, hvor eleverne kunne prøve sig selv og hinanden af i sjove sportsgrene og kreative udfoldelser. Der blev grint, og der blev heppet, men der var også tid til faglighed og fordybelse. Som det sig hør og bør var der selvfølgelig en overnatning på programmet, og selvom lyset blev slukket til tiden, antydede de mange trætte, men glade ansigter på hjemvejen, at glæden og spændingen ved at være af sted sammen havde været lidt større end lysten til at sove til tiden.






Comments


bottom of page