Dansk gummi til skolegården
- JE
- 8. apr.
- 1 min læsning

Undervisningen i idræt bliver nu dækket på en helt ny måde på Duborg-Skolen efter en større operation i grænselandet. I løbet af vintermånederne blev der foretaget forundersøgelser blandt Duborg-Skolens landlige forbindelser til traktorejere og gårde på den tyske side af grænsen, men det viste sig at være svært at opdrive egnet gummi til opgaven. Søgningen endte via mange snørklede kanaler ved traktormekaniker Benno fra Ødis-Bramdrup nord for grænsen, hvilket sendte Skoleforeningens lånebil og trailer på en længere mission nordpå for at hente ældre dansk materiel til Tyskland. Duborg-Skolens pedeller har dernæst arbejdet på højtryk med at spule og klargøre udstyret. Idrætseleverne kan nu nyde godt af at tumle, flippe og rulle rundt med traktordæk som en alternativ form for styrketræning. Fremover kan undervisningen altså også foregå i forårssolen og frisk luft i skolegården.
Tak til Thomas og Stefanie for tekst, billeder og dækadresse!
Comments